Hvad du får i dagpenge afhænger af din tidligere løn, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du rammer det maksimale dagpengeloft. Din dagpengesats beregnes normalt som en procentdel af din gennemsnitlige løn de seneste måneder, op til et loft der reguleres én gang om året. Vil du have dit præcise tal uden at regne selv, kan du bruge dagpengeberegneren og taste dine egne indkomsttal ind.
Hvor meget får man i dagpenge?
De fleste, der spørger "hvor meget får man i dagpenge", vil egentlig gerne vide to ting: hvad er procentsatsen, og hvor er loftet. Kort fortalt beregnes din sats ud fra din indkomst i en referenceperiode, typisk de seneste 12 måneder du har arbejdet, og du får en procentdel af denne indkomst - dog aldrig mere end det maksimale beløb, der gælder for fuldtidsforsikrede.
Er du nyuddannet og ikke har haft et langt arbejdsliv bag dig, gælder der andre regler - den såkaldte dimittendsats. Den er ikke indkomstbestemt på samme måde, men et fast beløb, der afhænger af, om du har forsørgerpligt eller ej.
Fordi satser og lofter justeres hvert år pr. 1. januar, skriver vi bevidst ikke et konkret kronebeløb her. Du finder altid det opdaterede tal i dagpengeberegneren, som holdes ajour med de gældende satser.
Hvad får man i dagpenge - trin for trin
Sådan regner a-kassen (og beregneren) dit beløb ud:
- Find din referenceperiode. Det er som udgangspunkt de seneste 12 måneder, hvor du har haft A-indkomst og været medlem af en a-kasse.
- Beregn din gennemsnitlige månedsløn i den periode. Kun løn, du har fået udbetalt og indberettet til SKAT, tæller med.
- Gang med den fastsatte procentsats for dagpenge. Satsen er ens for alle fuldtidsforsikrede, men beløbet varierer, fordi lønnen varierer.
- Sammenlign med dagpengeloftet. Ligger dit beregnede beløb over loftet, får du loftet - ikke det fulde beregnede beløb.
- Juster for forsikringstype. Er du deltidsforsikret, gælder et lavere loft og andre beregningsregler.
Se aktuelle satser og loft på a-kasse.ai, da tallene ændrer sig hvert år.
Hvad hvis du ikke har 12 måneders indkomst?
Har du ikke arbejdet nok til at opfylde det indkomstkrav, der normalt danner grundlag for beregningen, kigger a-kassen i stedet på om du opfylder betingelserne for dimittendsats eller en anden sats for nyoptagne medlemmer. Det gælder typisk:
- Nyuddannede, der melder sig ind i en a-kasse lige efter endt uddannelse
- Personer med huller i beskæftigelsen, hvor indkomstkravet ikke er opfyldt
- Medlemmer, der kommer fra selvstændig virksomhed
I disse tilfælde er beregningen anderledes end den procentbaserede model, og du bør altid få din konkrete sag vurderet af din a-kasse. Er du nyuddannet, kan du læse mere om, hvordan dimittendsatsen fungerer i praksis.
Har det betydning, hvilken a-kasse du er medlem af?
Nej - selve dagpengesatsen og loftet er ens uanset hvilken af de 21 statsanerkendte a-kasser du er medlem af. Reglerne er fastsat i loven, ikke af den enkelte a-kasse. Til gengæld kan a-kasserne have forskellig service, sagsbehandlingstid og pris på kontingentet.
Betaler du for meget i kontingent uden at få mere i dagpenge for det, er det værd at kigge nærmere på. Du kan sammenligne priser på tværs af alle a-kasser her og se, om et skift af a-kasse giver mening for dig - det påvirker ikke din dagpengeret, så længe du er medlem uden afbrud.
Hvad tæller med i indkomsten, når satsen beregnes?
Ikke al indkomst tæller lige meget. Som udgangspunkt medregnes:
- Løn fra almindeligt lønarbejde (A-indkomst)
- Visse feriepenge og løn under sygdom, afhængigt af situationen
- Indkomst fra deltidsarbejde, hvis det er registreret korrekt
Følgende tæller typisk ikke med eller behandles anderledes:
- B-indkomst og honorarer, med mindre særlige regler gælder
- Indkomst optjent, mens du var selvstændig, behandles efter egne regler
- Perioder med offentlig forsørgelse (fx SU eller kontanthjælp) indgår ikke i referenceperioden
Fordi reglerne har mange undtagelser, er den sikreste vej at taste dine faktiske tal ind i dagpengeberegneren fremfor at regne det ud i hovedet.
Hvordan påvirker deltid din sats?
Er du deltidsforsikret, gælder et lavere dagpengeloft end for fuldtidsforsikrede, fordi forsikringen er billigere og dækker et lavere timetal. Til gengæld er kravet til, hvor meget du skal have arbejdet for at optjene retten til dagpenge, også lavere.
Overvejer du at skifte fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller omvendt, bør du regne på konsekvensen for både din fremtidige sats og dit kontingent, før du beslutter dig.
Kan du selv gøre noget for at få en højere sats?
Der er ikke mange greb, du selv kan trække i, men et par ting er værd at kende til:
- Jo tættere din reelle indkomst er på eller over dagpengeloftet, jo mindre gør ekstra løn en forskel - du får alligevel kun op til loftet.
- Har du mulighed for at planlægge, hvornår du bliver ledig, kan det have betydning, hvilke måneder der indgår i din referenceperiode.
- Sørg for, at din a-kasse har korrekte oplysninger om din indkomst - fejl i indberetninger kan give en forkert (for lav) sats.
Er du i tvivl om din konkrete situation, er det altid din a-kasse, der kan give dig et bindende svar baseret på dine faktiske oplysninger.
Sådan bruger du beregneren rigtigt
For at få et retvisende bud på dit beløb skal du bruge:
- Din gennemsnitlige bruttoløn de seneste 12 måneder (eller den periode, du reelt har arbejdet)
- Oplysning om du er fuldtids- eller deltidsforsikret
- Om du eventuelt er berettiget til dimittendsats
Med de tal indtastet får dagpengeberegneren dig hurtigt frem til et realistisk estimat - langt mere præcist end en tommelfingerregel.
Kom videre
Vil du have det konkrete kronebeløb for netop din situation, er det hurtigste at bruge dagpengeberegneren. Er du i tvivl om noget undervejs, kan vores AI-vejleder hjælpe dig med at forstå, hvilke tal du skal bruge, og hvad de betyder for din sag.
Denne artikel er vejledende. Din a-kasse træffer altid den endelige afgørelse om din konkrete dagpengesats.