Tæller mit studiejob med til dagpenge, når jeg er færdiguddannet?

Som nyuddannet får du normalt ret til dagpenge via din uddannelse (dimittendrettigheden), ikke via dit studiejob. Studiejobbet kan dog bruges, hvis du i stedet opfylder det almindelige indkomstkrav, for eksempel hvis du ikke gennemfører uddannelsen.

Skal jeg have arbejdet 1.924 timer for at få dagpenge som nyuddannet?

Nej. De 1.924 løntimer gælder kun, hvis du skal genoptjene en dagpengeret, du tidligere har brugt op. Som førstegangsansøger er det enten dimittendrettigheden eller indkomstkravet, der afgør din ret til dagpenge.

Tæller SU med i indkomstkravet til dagpenge?

Nej, SU tæller ikke med. Kun løn fra arbejde, for eksempel dit studiejob, kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet.

Får jeg en højere dagpengesats, hvis jeg har haft et studiejob?

Nej, din dimittendsats afhænger af, om du har forsørgerpligt og din alder - ikke af dit studiejob. Vælger du i stedet indkomstkravet, beregnes din sats ud fra din tidligere løn, med et loft for den maksimale sats.

Studiejob og a-kasse: tæller timerne med til dagpenge?

Q: Hvorfor skal jeg melde mig ind i en a-kasse allerede som studerende?

Har du været medlem i mindst 1 år, før du bliver færdiguddannet, slipper du for den karensmåned, der ellers gælder for dimittender. Det ændrer ikke din sats, men du kan få dagpenge tidligere efter dimission.

Tæller dit studiejob med til dagpenge efter studiet? Se hvordan indkomstkravet fungerer, og hvorfor dimittendsats oftest er mere relevant end timer.

Kort svar: nej, som nyuddannet er det ikke dit studiejob, der normalt afgør dine dagpenge - det er din uddannelse. Men dit studiejob kan stadig have betydning, for eksempel hvis du ikke bliver færdig med uddannelsen, eller hvis du vælger at blive medlem af en a-kasse som lønmodtager frem for som dimittend. Her får du reglerne forklaret, så du ved hvad der tæller med.

Dagpenge efter studie: hvorfor er det uddannelsen, der tæller?

Når du er nyuddannet, optjener du typisk ikke din dagpengeret via indkomst eller løntimer fra et studiejob. I stedet får du adgang til dagpenge via den såkaldte dimittendrettighed, som gælder, når du har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse på mindst 18 måneder og melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, du er færdig.

Det betyder, at dit weekendjob i supermarkedet eller din studentermedhjælperstilling som udgangspunkt ikke er det, der giver dig ret til dagpenge efter studiet. Det er eksamensbeviset. Til gengæld får du ikke den almindelige dagpengesats, men en lavere dimittendsats - og den afhænger blandt andet af, om du har forsørgerpligt.

Hvad er indkomstkravet, og hvornår gælder det for mig?

Indkomstkravet er den anden vej til dagpengeret - den, som lønmodtagere typisk bruger. For at opfylde det almindelige indkomstkrav som fuldtidsforsikret skal du have tjent mindst 286.632 kr. inden for de seneste 3 år (2026), hvor der højst kan medregnes 23.886 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er kravet 191.088 kr., med højst 15.924 kr. pr. måned.

Det er her dit studiejob faktisk kan komme i spil - men kun hvis du vælger den vej i stedet for dimittendvejen. Det kan være relevant, hvis:

Du ikke gennemfører din uddannelse, og i stedet har arbejdet dig op til indkomstkravet gennem studiejob og anden beskæftigelse.
Du har arbejdet en del år ved siden af studiet og allerede opfylder indkomstkravet, inden du bliver færdig.
Du dropper ud og vælger at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager frem for at bruge dimittendrettigheden.

I de fleste tilfælde vil dimittendsatsen dog være den mest ligetil vej for en nyuddannet, fordi den ikke kræver, at du selv har opfyldt et indkomstkrav.

Tæller SU og studiejob sammen, når jeg skal opfylde indkomstkravet?

SU tæller ikke med som indkomst i forhold til dagpengereglerne - det er kun løn fra arbejde, der tæller. Så det er alene din indtægt fra studiejob, der eventuelt kan bruges til at opfylde indkomstkravet, hvis du går den vej frem for dimittendvejen.

Husk også, at der er et loft for, hvor meget der kan medregnes pr. måned (23.886 kr. for fuldtidsforsikrede, 2026). Har du i perioder tjent mere end loftet, for eksempel i en travl eksamensfri måned med mange vagter, er det altså kun op til loftet, der tæller med i opgørelsen.

Hvad er forskellen på indkomstkravet og de 1.924 timer, jeg har hørt om?

Her er en vigtig skelnen, som mange studerende bliver forvirrede over. De 1.924 løntimer (for fuldtidsforsikrede, 2026) er IKKE et krav, du skal opfylde for at få din første dagpengeret. Det er et krav, der gælder ved genoptjening - altså hvis du engang har brugt din dagpengeret op og skal optjene retten til dagpenge igen.

Som nyuddannet, der aldrig har haft dagpenge før, er det altså enten:

Dimittendrettigheden (baseret på din uddannelse), eller
Indkomstkravet (baseret på løn fra arbejde, inklusive studiejob)
der afgør, om du har ret til dagpenge. Ikke timetallet.

Hvad betyder det for min sats, om jeg har haft studiejob?

Dit studiejob påvirker som udgangspunkt ikke størrelsen af din dimittendsats. Satsen afhænger i stedet af, om du har forsørgerpligt, og om du er under eller over 30 år, når satsen senere trappes ned. Pr. 2026 er satserne:

| Situation | Sats pr. måned (2026) | |---|---| | Dimittend med forsørgerpligt | 18.074 kr. | | Dimittend uden forsørgerpligt, de første 3 måneder | 15.759 kr. | | Dimittend uden forsørgerpligt, 30 år eller ældre, efter 3 måneder | 13.690 kr. | | Dimittend uden forsørgerpligt, under 30 år, efter 3 måneder | 10.838 kr. |

Vil du i stedet have et konkret billede af, hvad du selv kan forvente at få udbetalt, kan du bruge dagpengeberegneren og indtaste din situation.

Hvorfor skal jeg overhovedet være opmærksom på studiejobbet?

Selvom dit studiejob typisk ikke afgør din dagpengeret som nyuddannet, er der tre gode grunde til at holde styr på det alligevel:

Medlemskab fra studietiden fjerner karensmåneden. Har du været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, inden du bliver færdig, slipper du for den karensmåned, som ellers gælder for dimittender. Det ændrer ikke din sats, men det betyder, at du kan få dagpenge tidligere.
Et langt studiejob kan give dig et alternativ. Hvis du har tjent nok via studiejob, har du reelt et valg mellem dimittendvejen og indkomstkravet - og det kan i sjældne tilfælde være en fordel at vide, at begge veje findes.
Rådighed gælder fra dag ét. Uanset hvilken vej du kommer ind ad, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende for at modtage dagpenge.

Skal jeg melde mig ind i en a-kasse allerede som studerende?

Ja, det er ofte en god idé - og det koster typisk ingenting eller meget lidt som studerende. Fordelen er alene karensmåneden, der bortfalder, hvis du har været medlem i mindst 1 år, før du dimitterer. Priser og betingelser varierer mellem a-kasserne, så tjek a-kasse-priser for at se, hvad et studiemedlemskab koster i praksis, og brug gerne prissammenligneren til at sætte kasserne op mod hinanden.

Er du i tvivl om, hvilken a-kasse der passer bedst til din situation som studerende, kan du også læse mere om a-kasse for studerende, hvor vi gennemgår, hvad du bør kigge efter.

Hvad med SU, studiejob og fagforening?

Mens a-kassen handler om din ret til dagpenge, er fagforeningen noget andet - den hjælper dig blandt andet med din ansættelseskontrakt og dine rettigheder på jobbet. Har du allerede et studiejob, kan det være værd at tjekke din kontrakt og dine vilkår. På vores søstersite kan du læse mere om forskellen på fagforening og a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvad du egentlig har brug for.

Kom i gang: beregn din forventede ydelse

Den bedste måde at få et konkret svar på, hvad du kan forvente at få udbetalt efter endt uddannelse - eller hvis du vælger indkomstkravet i stedet - er at bruge dagpengeberegneren. Her kan du indtaste din egen situation og se, hvad der gælder for netop dig.

Denne artikel er vejledende. Det er altid din a-kasse, der træffer den endelige afgørelse om din konkrete sag.